Fri fragt over 500 kr. | Levering 1-2 hverdage | Trustpilot ★★★★★

Bæredygtig menstruation: Den komplette guide

 ”Det røde”, besøg fra Rødby” eller bare ”den tid på måneden.” Kært barn har mange navne.

Menstruation er en essentiel og vigtig del af det at være kvinde, men traditionelt set har der været få muligheder, når ”den tid på måneden” melder sin ankomst.

Der er heldigvis kommet markant flere muligheder på markedet inden for bæredygtige menstruationsprodukter, som gør det sundere og lettere at have menstruation.

Men vi ser dog stadig et stort spild i form af bind, trusseindlæg og tamponer verden over. Bare i Europa anslås det, at den samlede mængde affald fra engangshygiejneprodukter (bind, tamponer, bleer og vådservietter) udgør 7.832.000 tons om året – svarende til 15,3 kg. pr. indbygger om året.

Det viser en rapport fra Zero Waste Europe og organisation Break Free from Plastik (BFFP), udgivet i 2019.

Hvis du ikke allerede har startet din rejse i forhold til bæredygtige menstruationsprodukter, så er der hjælp at hente i denne guide.

Du vil opdage, at du ikke alene vil spare klimaet for unødigt affald, men du vil vil kunne spare dig selv for at have penge op af lommen samt den kedelige tur ned til supermarkedet.

Derfor skal du gøre din menstruation bæredygtig:

• Du vil spare miljøet for unødig plastik, da de fleste almindelige hygiejnebind til engangsbrug består af 90 procent plastik.

• Ifølge rapporten vil vi alene i EU kunne undgå 100.000 tons affald om året, hvis blot 20 procent af forbrugerne skifter engangsmenstruationsprodukterne ud med en genbrugelig løsning.

• Man kan opnå langsigtede, økonomiske besparelser ved et skift til en genbrugelig løsning. Rapporten har regnet ud, at det fx ved skift til en menstruationskop, vil blive muligt at spare mellem 134 – 890 kroner årligt.

Bæredygtig menstruation: Hvilke muligheder har jeg?

Heldigvis er mulighederne inden for personlig hygiejne de seneste par år blevet super gode, og vi er stolte af, at de (i vores optik) nu er lige så gode - eller endnu bedre - end de traditionelle engangsprodukter. Vi vil introducere dig til tre muligheder, som vi her i The Zero Waste Shop synes er de bedste alternativer i 2021.

Menstruationskop: Hvad er det? 

Menstruationskoppen er buldret frem på markedet de seneste år som den perfekte erstatning til tamponen. Det er en kop, som typisk er lavet i silikone, og som placeres i skeden, og som derved opsamler menstruationsblodet.

Den findes i tre størrelser: en lille kop til teenagere og små størrelser (størrelse mini) en kop til dig, der ikke har født vaginalt (størrelse A) og en kop til dig, som har født vaginalt (størrelse B).  

Fordele:

  • Menstruationskoppen kan sidde i op til 12 timer, så det er utrolig nemt, når man først har den i, da man ikke behøver at tømme den meget.

  • Når man først har fået tag på den, og den sidder som den skal, er der ikke meget at tage stilling til.

  • Den er bæredygtig og miljøvenlig i brug: Du kan have den i mange år og bruge den igen og igen. Du skal dog have øje for, om der er nogle skadelige stoffer i selve koppen. Men her i The Zero Waste Shop forhandler vi kun produkter, som er fri for skadelige og hormonforstyrrende kemi, og derfor har vi netop valgt menstruationskoppen fra den danske producent All Matters (der tidligere gik under navnet Organicup). De har netop lavet en populær og velanvendt kop i medicinsk, ufarvet silikone, som er BPA-fri og er testet for biokompatibilitet.

  • Koppen er praktisk, hurtig og nem at rengøre: Kog dog gerne menstruationskoppen, inden du tager den i brug første gang, og hver gang du starter en ny menstruationsperiode. Kog den ligeledes, når du slutter din menstruation. Når du skal tømme koppen, skal den bare skylles i vand ved en håndvask.

Ulemper:

  • Er man ny med menstruationskoppen, skal man lige lære at sætte ordentligt op i skeden. Lige så vel som man også skal lære at tage den ud igen. Men når man først har prøvet det nogle gange, er det nemt at håndtere.

  • De første par gange, man bruger den, kan der for nogle forekomme en smule lækage, fx fordi man kommer til at sætte den lidt skævt op. Så indtil man får helt tag på den, kan man bruge en menstruationstrusse eller et stofbind som supplement.

  • Skal du tømme en fyldt kop for blod, kan det godt kræve, at du skal jonglere lidt med den, og at det bliver nødvendigt at have en håndvask tæt på wc′et, hvor du kan skylle koppen og sætte den op igen. Heldigvis har de fleste toiletter den mulighed. Og i de fleste tilfælde er det bare et spørgsmål om øvelse.

Vores valg af menstruationskop:

Der er efterhånden mange udbydere af menstruationskopper på markedet. Her i Zero Waste Shop har vi valgt at forhandle det danske mærke All Matters. Koppen er lavet af medicinsk silikone, er BPA-fri, vegansk, allergi-certificeret og er testet for biokompatibilitet.

Vaskbare menstruationstrusser: Hvad er det?

Vaskbare menstruationstrusser er et forholdsvis nyt produkt på markedet. Det er simpelthen en almindelig trusse med nogle avancerede lag, der forhindrer lækage og lugtgener, og så kan de vaskes igen og igen.

Det er en smart løsning, som holder dig tryg, sikker og tør, hvis du fx ikke bryder dig om menstruationskoppen. Det er også et godt alternativ til eksempelvis trusseindlæg og pletblødning i sidste del af menstruationen.

Menstruationstrussens smarte lag kan absorbere og indkapsle blodet og holder dig sikker og tør i op til otte timer i træk. Her i Zero Waste Shop forhandler vi menstruationstrusser i mærket WUKA. De kan klare 60-20-15 eller 7 milliliter blod afhængig af, om du vælger "super heavy", ”heavy”, ”medium” eller ”light flow”.

60 ml. svarer til 12 tamponer, 20 ml. svarer til henholdsvis fire tamponer, mens 15 ml. modsvarer to-tre tamponer, og endelig svarer 7 ml. til ca. en lille tampon.

Hvordan trussernes smarte lag er opbygget, varierer lidt efter trusse-model, men alle trusserne fra WUKA er lavet med en bred absorberende kile for at holde blodet i trussen, og endelig er alle lag er åndbare for at undgå og mindske lugt og infektion.

• Materiale: Bl.a. Tencel, GOTS-certificeret og BCI-certificeret bomuld
• Lækagesikker og åndbar
• Ingen tilsatte kemikalier 
• Plastikfri indpakning
• Kan anvendes til urin/ inkontinens
• Cruelty free og godkendt af PETA
• Kan bruges i flere år, hvis man passer på dem

Fordele:

  • Det er nemt at håndtere! Du skal fx ikke sætte en tampon eller kop op i skeden, men bare tage trusserne på, og du er klar til en god dag!
  • De holder godt – trusserne holder cirka otte timer, hvilket må siges at være en hel arbejdsdag.
  • Du beskytter miljøet
  • De er Cruelty Free
  • De er uden skadelig kemi
  • De er produceret under ansvarlige forhold


Ulemper:

• Du skal anskaffe dig flere trusser for at få det til at fungere igennem hele menstruationen (WUKA anbefaler fem-syv par). Det kan godt være en stor udskrivning i økonomien første gang, man køber dem. Til gengæld vil vi påstå, at det vil betyde økonomiske besparelser på den lange bane. Hos os kan du også købe pakkeløsninger, fx 3-pak (spar 10%) og 5-pak (spar 15%).

• Det kan risikere, at du skal skifte trusserne i løbet af dagen. Og hvad skal du så gøre med din brugte trusse? Her anbefaler vi at bruge en Wet Bag, så du kan have en ren trusse med og lægge den brugte ned i posen.

Vi har valgt WUKA fordi:

Menstruationstrussen er fortsat et relativt nyt produkt på markedet, hvor der dog er kommet et par forskellige udbydere. Britiske WUKA er i vores optik førende inden for menstruationstrusser, da nogle menstruationstrusser har fået kritik for at indeholde typer af stof, som kan være hormonforstyrrende og skadeligt for vandmiljøet.

Her i The Zero Waste Shop har vi længe været på udkig efter et mærke med et åndbart stof, som ikke er skadeligt for dig, jorden eller dem, der har lavet dem. Derudover er firmaet bag placeret tæt på Danmark og får produceret deres ting under gode forhold.

Er du nysgerrig for at vide mere, så kan du her få et overblik over vores menstruationstrusser fra WUKA.

Stofbind til menstruation: Hvordan fungerer det?

Endelig er der stofbindet: Den bæredygtige udgave af det klassiske engangsbind. Du slipper her for at smide bindene ud og dermed minimerer du dit klimaaftryk. Du kan blot vaske bindene i koldt vand eller op til 60 grader.

Vi forhandler Imse Vimses stofbind, da disse er lavet i lavet af økologisk bomuld og kommer i et sæt af tre. Der er to knapper, så det er let at sætte det fast rundt om dine trusser. De er forstærket med et tyndt lag af PUL-stof, så du ikke bløder igennem. Cykler du meget, kan du også få stofbind uden knapper

Fordele:

• Det er bæredygtigt, det er nemt, og de er rigtig behagelige at have på. Det er ekstra bonus, at der ikke er noget klister (som det, du kender fra engangsbindene), der alligevel ikke virker ordentligt eller holder bindene på plads.

• De er lette at folde sammen og lette at vaske.

• Hvis du brugte almindelige engangsbind før, er det her det perfekte ”zero waste swap,” da det er en engangsinvestering uden plastik, farlig afblegning eller kemikalier. Bindene egner sig også til dem, der ikke kan tåle at gå med almindelige engangsbind.

Ulemper:

• Du skal skifte dem oftere i løbet af dagen, end du skal med fx en menstruationskop. Hvad skal du så gøre med det brugte stofbind? Er du på farten, anbefaler vi at bruge en Wet Bag, så du kan lægge de/det brugte bind ned i posen.

• Har du valgt en løsning med knapper, kan de for nogen irritere/ gøre ondt, hvis du cykler meget. Her er der heldigvis et alternativ: Du kan bare vælge stofbind uden knapper.

Vi har valgt Imse Vimse fordi:

Stofbindene fra Imse Vimse er lavet af økologisk bomuld og har en super høj kvalitet, og der er et godt udvalg af forskellige typer af bind – fra de tykkere til de mere tyndere af slagsen. På den måde kan du få stofbind, der dækker hele cyklussen: fra en kraftig menstruation til pletblødning.

Herudover er det en svensk producent, så det er en ansvarlig virksomhed, der ligger geografisk tæt på Danmark.

Her kan du finde alle vores produkter til en bæredygtig menstruation.

Er du i tvivl om, hvad du skal vælge? Så skriv endelig til os på kontakt@thezerowasteshop.dk for råd og vejledning. 

← Ældre indlæg Nyt indlæg →



Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes før de udgives