Gratis levering til pakkeshop ved køb over 399 kr. | Levering 1-3 hverdage

Hvorfor bruge en naturlig solcreme med zinkoxid?

De fleste mennesker elsker at opholde sig i solen, men det er de færreste, der ønsker de skadelige bivirkningerne fra solens stråler. Derfor er det en god ide at bruge en god solcreme til at beskytte huden. 

Der kan dog være stor forskel på kvaliteten og indholdet af forskellige solcremer, og det kan derfor betale sig at sætte sig lidt ind i de forskellige typer af solcremer på markedet. 

UVA og UVB stråler

Lad os dog først lige få lidt fakta på plads om solens stråler, før vi kigger nærmere på solcremerne.

UVA-stråler trænger dybt ind i huden og er med til at ælde huden og kan på sigt give hudkræft.

UVB-stråler trænger ikke så dybt ind i huden, men det er disse stråler, der er skyld i at du bliver solbrændt, eller at du får soleksem. De kan dog på længere sigt også give hudkræft

Faktisk har vi I Danmark et af verdens højeste forekomster af hudkræft. De sidste 30 år er både modermærkekræft og almindelige hudkræft steget markant (Kilde: Miljøstyrelsen: https://mst.dk/media/135079/kraeft-i-huden.pdf).) 

Solcreme med kemisk solfilter

Nogle konventionelle solcremer beskytter kun mod UVB-stråler og gør derfor at huden stadig er modtagelig overfor UVA-stråler. 

Solcremer med kemisk solfilter er desuden mistænkt for at være hormonforstyrrende og indeholder kemikalier, der er miljøbelastende. Oxybenzone er et af de mest anvendte stoffer i konventionelle solcremer, og har en hormonforstyrrende effekt. Stoffet findes i ca. 80% af alle kemiske solcremer (https://www.amazincskincare.com/sustainability). 

Solcreme bliver ofte brugt på stranden, hvor man selvfølgelig skal ud og bade. Her bliver solcremen vasket af og forsvinder ud i havet. Kemikalierne fra solcremen bliver optaget af livet i havet, hvilket er med til at ødelægge koralrev og dyreliv. Her er især oxybenzone en af de største syndere.

Faktisk er oxybenzone så skadeligt, at en videnskabelig undersøgelse fra 2015 påviste, at blot en enkelt dråbe solcreme med oxybenezone i et havområde svarende til seks store svømmebassiner, var nok til at skade korallerne (refereret på videnskab.dk). 

Af samme grund er solcreme med oxybenzone helt forbudt på Hawaii og i Florida.

Udover oxybenzone findes der mange andre hormonforstyrrende stoffer, som oftest er at finde i konventionelle solcremer. Følgende stoffer er tidligere blevet vurderet hormonforstyrrende af myndighederne og forskere, efter at de har vist hormonforstyrrende effekter på dyreforsøg:

  • Ethylhexyl methoxycinnamate (solfilter)
  • Benzophenone-3 (solfilter)
  • Butyl- og Propylparaben (konserveringsmiddel)
  • Triclosan (konserveringsmiddel)
  • Resorcinol (konserveringsmiddel)
  • BHT (konserveringsmiddel)

Listen med hormonforstyrrende stoffer dækker også over en række ingredienser som endnu ikke er blevet vurderet:

  • Octocrylene (solfilter)
  • Homosalate (solfilter)
  • Ethylhexyl salicylate (solfilter)
  • Benzyl salicylate (parfumestof)

(Kilde: Forbrugerrådet tænk “Kemi”)

Et studie fra 2016 viser desuden, at kemiske solfiltre kan have en negativ virkning på sædceller. Sædceller bruger kønshormonet progesteron fra kvindens æg til at finde vej og undersøgelsen viser at 13 ud af 29 undersøgte kemiske solfiltre kan forstyrre denne evne (Kilde: Forbrugerrådet tænk “Kemi”).

Solcreme med fysisk solfilter

Det er derfor ikke nok, at solcremen beskytter din hud mod solens stråler, den skal også beskytte dig og vores planet mod unødig kemi.

I stedet for at trænge ind i huden som konventionelle solcremer gør, ligger solcreme med fysisk solfilter sig som et tyndt lag oven på huden. Dette gør at solcremen udelukkende beskytter huden uden at trænge ind i kroppens blodsystem og være skyld i en eventuel allergisk reaktion overfor ingredienserne i solcremen. 

Solcreme med zinkoxid

Zinkoxid er et såkaldt fysisk solfilter. Det er et naturligt mineralsk stof, der er anti-inflammatorisk, antiseptisk (blokerer bakteriernes spredning), beroligende (fjerner brændende fornemmelser og rødme fra solskoldning) og beskyttende mod UVA- og UVB-stråler. 

Derfor er solcremer med zinkoxid god til alle hudtyper, også følsom hud, og beskytter mod fremtidig pigmentering i huden. 

Solcreme med zinkoxid virker med det samme, fordi den ikke først skal trænge ind i huden. Konventionelle solcremer (med kemisk solfilter) skal gerne påføres 30-40 minutter før du skal ud i solen, for at give solcremen tid nok til at trænge ind i huden og virke. Solcreme med zinkoxid giver samme, hvis ikke bedre, solbeskyttelse som konventionel solcreme, bare uden den skadelige kemi. 

Zinkoxid blev godkendt som UV-filter i solcreme i EU i 2015 (Kilde: Miljøstyrelsen).

Der findes efterhånden mange forskellige brands, som sælger solcremer uden oxybenzone af høj kvalitet, og man kan have forskellige grunde til at vælge sin. Hos The Zero Waste Shop prioriterer vi (naturligvis) zero waste. Derfor har vi også kigget på solcremens indpakning, da vi lavede vores research på bæredygtige solcremer.

Her fandt vi frem til Amazinc!, der laver naturlige solcremer med zinkoxid, og af naturlige ingredienser (som fx mandelolie og sheabutter) i 100% genanvendelig indpakning.

De fleste andre solcremer kommer i plastikindpakning, som oftest er lavet af en form for råolie. Derudover kan plast for det meste kun genanvendes få gange og anses derfor for downcycling. 

Amazinc! er udviklet af surfere og snowboardere, som opholder sig meget i solen og sætter store krav til deres solbeskyttelse. Samtidig befinder de sig meget i naturen og ønsker at værne om den, og de har derfor udviklet Amazinc! 

Læs mere om Amazinc! og alle deres miljøvenlige tiltag her.

Vi tilbyder Amazinc! Solcreme SPF 50 solcreme i 100 ml. og 150 ml., mineral body butter med SPF 30 og raspberry body butter med SPF 15.

Produkterne fra Amazinc! er:

  • Beskyttende mod UVA- og UVB-stråler
  • Fri for parabener
  • Fri for skadelige kemikalier
  • Plastikfri
  • 100% vegansk
  • Egnet til børn i alle aldre (dog ikke den zink-fri raspberry butter med SPF 15, som kun er let beskyttende mod solen)
  • Til alle hudtyper
  • God til følsom hud
  • Beskytter imod fremtidig pigmentering

Her kan du se vores produkter produkter fra Amazinc!.

Har du spørgsmål eller kommentarer til naturlig solbeskyttelse eller Amazinc! så skriv endelig til os på rasmus@thezerowasteshop.dk.

← Ældre indlæg Nyt indlæg →



Skriv en kommentar

translation missing: da.blogs.comments.moderated