Plantebaserede lys: Derfor er de sundere for DIG og klimaet

Når vi går den mørke tid i møde, hvad er så bedre end et par levende lys, så vi kan få gang i hyggen i hjemmet?

I snit brænder hver dansker næsten seks kilo lys af, så det er værd at tage stilling til, hvilke lys du vil have stående på bordet – både til gavn for dig, dit indeklima OG moder jord. 

Her i The Zero Waste Shop elsker vi levende lys. Og vi elsker, at der er kommet mange nye muligheder inden for plantebaserede lys

Lys kan nemlig laves af mange materialer, såsom raps og soja, som vi netop nu har fået et stort udvalg af i vores webshop. Men først skal vi lige en tur forbi videnskaben. 

Plantebaserede lys vs. traditionelle lys af stearin ELLER paraffin

Mulighederne inden for levende lys har traditionelt set været få: Enten stearin (som kan indeholde animalsk fedt) eller paraffinlys (som er et biprodukt af benzin). Begge alternativerne er kendt for at give et dårligt indeklima (Bolius.dk)

Der findes også lys fremstillet af palmeolie og bivoks. De to materialer er vi dog så ikke glade for, da de ofte er forbundet med uansvarlig produktion, såsom rydning af regnskove, og så er bivoks selvsagt et animalsk produkt, hvilket vi har fravalgt hos The Zero Waste Shop.

Plantebaserede lys er bedre for indeklimaet end svanemærket stearin  

Alle levende lys afgiver i en eller anden grad partikler og soder, men spørgsmålet er hvor meget. Der er lavet et sodindex for alle typer levende lys, hvor disse ikke må sode mere end 1,0 per time (Si/h) ifølge den europæiske standard (Svanen.se).

Måske har du stødt på svanemærket stearin og tænkt, at det er et ok alternativ. Og det er det også på nogle punkter: Lyset skal som udgangspunkt bestå af mindst 90 procent rent stearin, da det er mere miljøvenligt end paraffin.

MEN man skal samtidig holde sig for øje, at det svanemærkede stearinlys kun er en miljømærkning. Det betyder blandt andet, at lyset skal sode under de tilladte 1,0 (Si/h) per time. Lige såvel som der ikke tillades tilsætning af en lang række sundhedsskadelige stoffer, fx giftige tungmetaller, kræftfremkaldende opløsningsmidler og hormonforstyrrende phthalater, duftstof eller aroma. 

I svanemærkede lys stilles der imidlertid IKKE krav til partikeludledning, fordi der ikke er udviklet en standard for måling af udslip af partikler fra levende lys.

Sundhedsmæssigt betyder det, at du ikke nødvendigvis kan bruge svanemærket som guide til at undgå de værste partikeludledende lys (bolius.dk).

Ifølge Videnscentret Bolius rangerer lys baseret på plantebaseret/vegetabilsk voks øverst på listen som den sundeste type levende lys.

Se listen fra Bolius over de sundeste alternativer til traditionelle lys HER. 

Sojabaserede lys udleder ifølge Bolius 80 procent færre partikler end et fyrfadslys af ren stearin.

Ligeledes er fyrfadslys, som er baseret på en eller anden form for vegetabilsk olie, en vinder, når det gælder levende lys, som soder mindst.

Raps eller soja: Hvad passer bedst til din bæredygtige livsstil?

Både raps og soja er lys af vegetabilsk voks, og undersøgelser peger i retning af, at denne type lys udleder mindre sod og færre partikler end henholdsvis paraffin og stearin. Så nu handler det mere om, hvad man vil vælge i forhold til klimaet og i forhold til produktionen. Vi har valgt at have soja- og rapslys fra de danske brands Åbenlys, Care Candle samt RapsRaps. 

Vores forhandlere af rapslys anvender raps fra marker i Europa (Care Candle høster endda blandt andet deres raps i Danmark, Tyskland og Sverige). Det er dog ikke helt dokumenteret til bunds, hvordan sodtallet og partikeludledning er, når det gælder lys af rapsvoks, men det ligger i den lave ende, da Videnscenteret Bolius på baggrund af undersøgelser konkluderer, at ”lys med vegetabilsk olie” er de mindst forurenende.  

Rapsvoks fra vores forhandlere er ligeledes GMO- og regnskovsfri, plantebaseret og 100 % bionedbrydelig.  

Sojalys kræver lidt mere energi forstået på den måde, at det dyrkes og høstes på marker i Sydeuropa, Amerika og Asien. Vores producent af sojalys, Åbenlys, lægger vægt på, at deres lys er lavet af 100 % vegetabilsk plantevoks, der ved afbrænding ikke udleder mere CO2, end planten har absorberet i dens levetid.

Sojavoksen er også bionedbrydelig, GMO-fri, fuldt sporbar samt ProTerra Certificeret, hvilket er en sikkerhed for en bæredygtig dyrkning og høst af soyabønnen. Herudover har Åbenlys dokumenteret et sodtal på 0,1, hvor den europæiske standard kræver 1,0. 

Gode råd til dine lys

Hvis du er en af dem, der ligesom os, elsker at tænde et levende lys, så er der herunder et par råd til brugen af dem.

(Kilde: Bolius)

  1. Vælg de levende lys, der forurener mindst. Vælg fx soyalys eller lys med vegetabilsk planteolie. Eller vælg fyrfadslys – de forurener mindre end stage- og bloklys.
  2. Drop duftlys, glimmerlys og lys med tryk. De er blandt de levende lys, der forurener mest.
  3. Stil ikke lyset i træk. Fx ved utætte vinduer, da det får lyset til at løbe og sode meget mere, hvilket forurener indeklimaet.
  4. Sørg for, at vægen er maksimalt 1 cm lang. Ellers forurener den mere. Klip vægen ned med en saks, hvis den er længere - husk at slukke lyset først.
  5. Sluk lyset, der brænder unormalt. Dvs. hvæser, oser eller andet unormalt, og smid det ud.
  6. Sluk lyset, hvis flammen er meget lille. Hæld den overskydende stearin (eller voks) fra, inden du tænder det igen.
  7. Luft ud med gennemtræk. Når du har slukket stearinlysene. Det reducerer forureningen.

Vi har også en lyspakke

Lyspakken er til dig, der er lysentusiast, men ikke vil gå på kompromis med det gode indeklima OG bæredygtighed. Du får en lyspakke med lys lavet på soja- og rapslys fra de danske producenter Åbenlys og RapsRaps. Pakken indeholder:

← Ældre indlæg Nyt indlæg →



Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes før de udgives