Levering 1-2 hverdage | Gratis fragt med GLS & POSTNORD ved køb over 399 kr

LastSwab

Det er ingen hemmelighed, at engangsartikler på badeværelset er en af de helt store miljøsyndere. Det er derfor værd at gøre en indsats her for at mindske mængden af produkter og affald. Heldigvis findes der producenter som LastSwab, der hjælper dig godt på vej. LastSwab står nemlig bag en genanvendelig vatpind, der kan bruges igen og igen, så du undgår at kassere vatpind efter vatpind efter blot én gangs brug. Bliv klogere på LastSwab og på, hvordan du bruger en LastSwab-vatpind, lige her.

 


LastSwab-vatpind, der kan genanvendes 1000 gange

En vatpind der kan bruges op til 1000 gange – kan det nu være rigtigt? Og ja, den er skam god nok. Alt efter hvor hyppigt, du bruger en vatpind, kan en LastSwab-vatpind derfor potentielt blive din sidste vatpind. Den er lavet af plastik med TPE-gummi på enderne, og den findes aktuelt i to udgaver – henholdsvis en basic-model, der er en god allround-vatpind, og en makeup-version, der har spidsere ender, der egner sig godt til at rette for eksempel øjenmakeuppen til, før du går ud ad døren om morgenen. En vatpind fra LastSwab rengøres nemt med varmt vand og sæbe, hvorefter den hurtigt er klar til brug på ny. Prøv den, og oplev det selv med dine egne øjne.