Hele september: 15% rabat på køb over 599 kr. | Fri fragt i Danmark på køb over 299 kr.

Bæredygtig Indpakning

Indpakningen er en stor del af oplevelsen, når man bestiller varer fra en webshop. “Unboxing” skal være sexet, og hvem elsker ikke at modtage et personligt brev og vareprøver i pakken?

Bæredygtig Indpakning

Når man køber en pakke hos The Zero Waste Shop er oplevelsen anderledes - måske på grænsen til det usexede. Vi har en målsætning om at bruge så lidt indpakning som muligt, men selvfølgelig med respekt for de varer, du har købt hos os. De skal være forsvarligt pakket ind. Med nogle produkter - fx. tandbørster, silikoneposer og sæbebarer er der stort set ikke behov for fyld til at beskytte produkterne.

Det giver måske en flad oplevelse, når du åbner pakken, men det er dog det mest bæredygtige. For andre produkter - især dem der er lavet at glas eller metal, polstrer vi pakken med genbrugspapir eller genanvender pakkefyld modtaget i forsendelser fra vores levenrandører.

Genbrugspap og papir

Når vi har chancen genanvender vi altid brugte papkasser og fyld, og hvis vi ikke har den mulighed, er vores pap altid så bæredygtig som mulig i den forstand, at det er meget en meget stor procent genbrugt pap og papir og ellers FSC-certificeret.

Vores tape er papirtape med vegansk lim. Derudover sparer vi på papiret og lægger derfor ikke unødvendige papirer i kassen til dig. Selvom vi ville elske at sende dig en personlig hilsen. Den får du på din mail istedet.

Vi sparer en hilsen væk

Vi vedlægger ikke et personligt brev, da vi ikke vil bruge mere papir end højst nødvendigt. Målet er jo zero waste. Vi sender naturligvis en mail og skriver en hilsen direkte på indersiden af pakken, du modtager dine varer i.

Vi har alle et ansvar for at minimere vores miljøaftryk, og for os betyder det bl.a. at arbejde aktivt med at minimere de resourcer, vi bruger på indpakning til det højst nødvendige.

Work in progress

Da vi forsøger at være så bæredygtige som muligt, finder vi hele tiden på nye løsninger og får måske noget gammelt tape, der ellers skulle have været smidt ud. Det er jo mere bæredygtigt at anvende det, end at købe noget nyt.

Derfor kan du aldrig rigtig vide, hvordan din pakke vil ankomme. Kun at vi bruger enormt meget energi og tankevirksomhed i at gøre det så bæredygtigt som muligt. 

Vi tror på, at vores kunder er klar til at indgå på den præmis. Miljø og etik over æstetik.⠀